To me, the finished painting is like a woven rug – a pictorial narrative comprising many details.
To me, painting is at once irrational and structured, while the final image remains unknown. I am very conscious of my intentions in a painting. My approach is deliberate and focused, because the painting requires my total concentration. The actual work process does not end until the image appears. I have some working rules for the construction of the painting, but I make very few plans about how the painting should look. In the early phase, it is the size of the canvas and the basic colour that are most important. I divide my motifs into tableaux and impressions. Then I build up a skeleton in the form of one or more drawings on the canvas. This gives me free hands during the process. My sources of inspiration are my travels, Arabic ornaments, calligraphic signs and symbols, cave paintings, Arabic rugs, embroideries, graffiti, natural abstractions in the form of leaves in trees and interwoven branches, fragments of crumbling walls, for instance in Greece, Venice and Turkey. I have a strong need to step into my own mental space and remain there while working my way into something at the start of the painting process. Perhaps this is because I always see so much.
I collect ceramics, textiles from other countries purchased on our many journeys, rugs from Afghanistan, tobacco pouches, masks from Africa and New Guinea, embroideries from Uzbekistan. I create tableaux and ensembles in my studio and my home, study my many books on ethnic art from Indonesia, Australia and Greece. In order to work, I need to be surrounded by the things I have collected and love, by collages of art – and by film clips and colour samples on my studio wall. I usually work on my canvases on the floor from all four sides in order to achieve a compositional whole. The colour is added in several layers, sections are erased, patterns and drawings are scratched into the paint. I use palette knives, paintbrushes and rags until I have given the painting some kind of structure. For me, the finished painting is like a woven rug, a pictorial narrative consisting of many details. But I also like being involved in the communicative aspects of art. Part of my working day is spent on PR work, planning and organising exhibitions. Websites need to be created, new paintings need to be photographed, CVs need updating, a new art catalogue needs planning with the photographer and the publisher. And a key element is my important collaboration with companies on decorating projects and exhibitions.
— Christel Maria Nolle, August 2003
For mig er det færdige maleri som et vævet tæppe – en billedfortælling bestående af mange detaljer.
Maleriet er for mig både irrationelt og struktureret på samme tid, mens det færdige billede ligger hen i det uvisse. Jeg er meget bevidst om mine intentioner i maleriet. Jeg arbejder målrettet og koncentreret, fordi maleriet kræver min absolutte tilstedeværelse. Først når billedet viser sig, er selve processen med arbejdet færdigt. Jeg har nogle arbejdsregler for, hvordan maleriet bygges op, men jeg lægger kun få planer om, hvordan maleriet skal se ud. I startfasen er det størrelsen på lærrederne og grundfarven, der er det vigtigste. Jeg deler mine motiver ind i tavler og impressioner. Dernæst bygger jeg et skelet op i form af en eller flere tegninger på lærredet, så jeg under processen har frie hænder. Inspirationskilderne er mine rejser, arabiske ornamenter, kaligrafiske tegn, hulemalerier, arabiske tæpper, broderier, graffititegn, naturabstraktioner i form af løvhæng og grenværk, fragmenter af afskallede mure fra f.eks. Grækenland, Venedig og Tyrkiet. Jeg har et stort behov for at træde ind i mit eget mentale rum og opholde mig der, når jeg skal arbejde mig ind i noget og starte med at male. Måske fordi jeg altid ser så meget.
Jeg samler på keramik, tekstiler fra andre lande, som vi køber på vore mange rejser, tæpper fra Afghanistan, tobakspunge og masker fra Afrika og New Guinea, broderiarbejder fra Usbekistan. Jeg laver tableauer og opstillinger i mit atelier og i mit hus, fordyber mig i mine mange bøger om etnisk kunst fra Indonesien, Australien og Grækenland. For at kunne arbejde er jeg nødt til at være omgivet af de ting, jeg har samlet og holder af. Jeg laver collager af kunst — og filmudklip og farveprøver på min værkstedvæg. Mine lærreder bearbejder jeg som regel på gulvet fra alle fire sider for at opnå en kompositorisk helhed. Farven lægges på i flere lag, partier viskes ud, mønstre og tegninger kradses i, spartel, pensel og klude bruges indtil jeg har givet maleriet en form for struktur. For mig er det færdige maleri som et vævet tæppe, en billedfortælling bestående af mange detaljer. Samtidig kan jeg godt lide at beskæftige mig med den side af kunstarbejdet, som har med formidlingen at gøre. En del af min arbejdsdag går også med PR arbejde, planlægningen og organiseringen af udstillingerne; der skal laves hjemmesider, nye malerier skal fotograferes, mit CV skal opdateres, et nyt kunstkatalog skal planlægges i samarbejde med fotografen og trykkeriet og ikke mindst er der det vigtige samarbejde med virksomhederne vedrørende udsmykningerne og udstillingerne.
